Hjem Vedtægter Medlemskab Regler Træning Kontakt Artikler Galleri Links Sponsors Shows Resultater Forum Pullers
|
Hvad er Weightpull? Weightpull er en hundesport der oprindeligt stammer fra Nordamerika. Derfra har den spredt sig støt og roligt til resten af verden, og er nu også ved at finde fodfæste her i Europa. I korte træk handler sporten om at hunden trækker en vogn eller slæde bag sig over en distance på cirka 5 meter på tid. Konkurrencer er delt op i vægtklasser, så hundene matcher hinanden bedst muligt som udgangspunkt. Vægtklasser spænder fra de helt små hunde, til de store tunge sværvægtere. Artiklerne er skrevet af Martin Thomsen & Jacob Eiss Rasmussen og må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse. Motion og sundhed For at en hund skal være sund og rask, kræver det blandt andet at den ikke er overvægtig. Overvægt og fedme kan give alvorlige sygdomme som sukkersyge, dårligt hjerte, gigt og andre ubehageligheder. Den bedste måde at undgå overvægt på, er at bruge et ordentligt foder kombineret med god daglig motion. Den daglige motion kan klares med nogle lange gåture, men hvis man virkelig vil gøre noget for sin hund og få den i form til weightpull, så kan man supplere med enten cykling, svømning eller dragtræning 2-4 gange om ugen.Ved cykling er det vigtigt at du ikke bare spæner der ud af, men tager det stille og roligt så hunden kan nå at følge med. Så hellere give hunden en længere tur hvis den ikke bliver træt. Oven i det vil vi tilråde, at folk med de store og tunge racer ikke cykler så langt med deres hunde. Der vil svømning og drag være et bedre alternativ. Svømning er en god og sund måde at motionere alle hunde på, da man ikke overbelaster hundens led på nogen måde. Det kan gøres nede på stranden, men vi vil anbefale at man gør det i en hundesvømmehal. Træningen bliver mere intens og vedvarende der, og hunden får meget mere ud af det, end de korte ind/ud ture på stranden. Drag træning er den mere muskelkrævende motion, men er den bedste måde at opbygge de såkaldte ATP molekyler. Det er de energimolekyler som opbygges i hundens muskulatur, der gør at musklerne ikke bliver så hurtigt trætte når de trænes hårdt. En god ting når du har været ude og bruge din hund hele ugen, er at give den en gang muskelmassage. Man kan gøre det selv (der er flere steder hvor man kan får kurser), eller også findes der hundemassører. Det sørger for at løsne hundens muskler op, så infiltrationer undgås. Motion er godt for alle hunde. Husk blot altid at starte stille og roligt op og aldrig overtræne, da det skader hunden mere end det gavner.
Lydighed For at din hund skal blive rigtig god i en hundesport så skal lydigheden være i orden, og dette gælder selvfølgelig også for weightpull. Jo mere din hund vil gøre for at glæde dig, desto bedre vil den arbejde. Men kan træne lydighed med alle hunde og i alle aldre, men der vil klart være en fordel i at starte træningen mens hunden er hvalp. Der er mange forskellige måder man kan lære hunde lydighed på. En metode vi anbefaler, er den der hedder positiv træning. Den går kort fortalt ud på, at man belønner hunden hver gang den gør noget rigtigt. Det kan være med en godbid, at den får lov at lege lidt med dens bedste legetøj, eller ren og skær ros og klap fra sin fører. Det vigtigste at sørge for, er altid at have god kontakt med din hund. Få den til at fokusere på dig og ikke på alle de andre ting der sker omkring jer. Indenfor weightpull er der et par kommandoer, som vil være gode at lære sin hund. Den vigtigste er trækkommandoen. Der kan du bruge lige det ord du har lyst til, bare du bruger det samme hele tiden, og finder et ord som ikke minder for meget om en kommando du bruger til noget andet. Vi kan anbefale ”work”, men brug et ord der passer godt til jer. Du starter med at have selen på din hund og står ved siden af den. Du begynder så at gå mens du giver kommandoen ”work”, og når din hund så går med, roser du den og forsætter på den måde. Efterhånden sætter man så vægt på, men aldrig mere vægt end hunden kan trække. Det er vigtigt at den ved med sig selv at den kan trække det du forlanger, når du siger den kan. På den måde lære din hund at trække meget når du gir kommandoen, og den vil elske dig for det. Andre kommandoer som ”sit” og ”bliv” er også nogle som det er en fordel at hunden kan. De benyttes flittigt, for eksempel når selen skal af og på samt når hunden skal trække vogn. Der skal du slippe den og gå ned for enden af banen, før du sætter den i gang med at trække. Så skal den jo helst komme til dig og lave et godt træk, og ikke bare fare væk fra det hele. Lydighed er en rigtig god ting at have på sin hund, men husk at din hund også skal have lov til at være hund en gang imellem. Lad være med at sætte for mange regler op for din hund, den skal også have lov til bare at være hund.
Harness (Sele) For at du kan give din hund de bedste forudsætninger for at trække, er det nødvendigt at investere i en weightpullharness. De kan erhverves i blandt andet USA, Sverige og England, og ligger som regel i prislejet 5-600 kroner. En sele bliver syet på mål specielt efter din hund, så man er sikker på en perfekt pasform. Af samme grund kan det være en god ide at vente med at købe en til hunden er udvokset, da man ellers risikerer at stå med en sele der hurtigt bliver for lille. Selvfølgelig er dette ikke et problem hvis man har tænkt sig at træne flere hunde op efter hinanden, for selerne er udført så solidt at der sagtens kan ´arves´ lidt. Er det tilfældet, kan det helt klart anbefales at købe rigtige weightpullseler i forskellige størrelser. Er det ikke tilfældet, og man blot ønsker at starte op med en enkelt hund, kan man udmærket starte op med en træksele af den type man bruger til vognkørsel (x-backsele). Den er i udformning meget lig en weightpullsele, men med den væsentlige forskel at trækket på en weightpullsele ligger meget tæt mod jorden, hvorimod en x-backsele har trækket længere oppe i forlængelse af ryggen. Groft sagt kan man sige at x-backselen er lavet til at løbe i, weightpullselen lavet til at gå med. Til opstartstræning er x-backselen dog ganske udmærket. Hunden bliver vænnet til at få sele på og af, og du kan teste om det overhovedet er noget for hunden, uden at have brugt en mindre formue på en dyr sele. Seler til vognkørsel kan købes herhjemme feks hos Hike og koster under 200 kroner.
Teknisk træning Når man træner weightpull, er en af de største forudsætninger en god teknik. Man skal ikke tro at det er noget en hund lærer på en eftermiddag, men når det er sagt så er nogle hunde utroligt lærenemme og fanger det lynhurtigt. Før man overhovedet tænker på at belaste sin hund med betydelig vægt skal teknikken derfor være på plads. En metode til det er drag-træning. Dragtræning foregår ved at hunden (iført en weightpullsele) går korte ture med kun lidt vægt efter sig. Vedhænget kan være feks et gammelt bildæk eller kæder. Kæder er dog langt at foretrække da de følger terrænet væsentligt bedre end feks dæk. Til at starte med, handler det kun om at hunden socialiseres med selen, og vænnes til det at have noget efter sig der dels holder lidt igen, men også giver lyde fra sig. Det er en god ide at vænne hunden til lyde bagfra helt i begyndelsen, og til det er nogle plastikflasker med småsten i et perfekt redskab. De fleste hunde har dog ikke noget problem med det og kan starte med lette kæder. Derfra øger man så gradvist kravene til hunden langsomt, så den til sidst kan gå 1-2 kilometer med drag på et træningspas. Dragtræning bruger man således også som fysisk træning, mere om det i næste afsnit ”fysisk træning”.Når hunden er helt vænnet til at have noget efter sig, er det tid til at udvide træningen til cart-træning. Carttræningen foregår lidt anderledes end dragtræningen, idet man her kun bevæger sig over en distance der svarer til en banelængde (4,8 meter), eller lidt længere. Igen er det en god ide at starte langsomt op uden meget vægt på, så hunden ikke på noget tidspunkt føler den ikke kan klare opgaven. Når hunden har fanget fidusen begynder man så at øge vægten. Hvornår det sker, er meget individuelt fra hund til hund, og afhænger meget af forholdet hund/fører imellem. I næste afsnit ”fysisk træning” vil carttræning også blive beskrevet mere.Fælles for de to beskrevne træningsmetoder er at lydighed spiller en væsentlig rolle i hvor hurtigt man får fremskridt. Der er flere kommandoer forbundet med træningen, som man allerede som hvalp med fordel kan indlære.Arbejder man roligt og metodisk frem mod resultaterne, kommer det med garanti en til gode i den sidste ende. For at din hund kan blive en god weightpuller kræver det jo fysisk træning. Cykling og svømning er basis, og udover det handler det om drag, drag og drag, og tung træning på carten. og lader hunden trække 100-200 meter. I løbet af nogle uger/måneder (alt efter hvor gammel din hund er og hvor tit i træner) øger du afstanden, så i kommer op at gå 1½-3 km. Når hunden kan køre på det niveau med let vægt uden problemer, begynder i stille og roligt at øge vægten, så den til sidst efter mange træningsdage trækker sin egen vægt. Put aldrig mere vægt på, end du ved din hund kan trække over den afstand i træner. Et eksempel på carttræning kunne være at hunden trækker 3 sæt á 4-5 træk, med en lille pause mellem hvert sæt på 2-5 minutter. 1. sæt trækker den 60-70 % af dens maks. vægt 2. sæt trækker den 70-80 % af dens maks. vægt 3. sæt trækker den 80-90 % af dens maks. Vægt En gang om måneden afprøver du så hundens nye maksimumvægt, for at se hvor meget hunden har udviklet sig. Husk altid at tage det stille og roligt, og husk aldrig at overtræne. Hvis du presser din hund for meget eller overtræner, så får du dårligere resultater, og risikoen for at hunden får skader øges betydeligt. Med tålmodighed og sund fornuft kommer du altid længst. Derfor er det også vigtigt at du altid varmer din hund godt op, inden du begynder træningen. Din hunds sundhed skal altid være første prioritet. Når du står og skal vælge hvilken hund du skal have, er det vigtigt at du ikke vælger hund ud fra hvad du synes ser sødt ud. Du skal gøre dig nogle tanker om hvad du vil have at hunden skal kunne, og hvad du har lyst til at lave med den. Vælg den hund som er mest egnet til dig, ud fra de kriterier. Der er ikke noget værre, end hvis folk har villet have en doven mastiff, og i stedet ender op med en terrier som løber rundt på væggene. Eller omvendt, man vil godt have en god aktiv hund som man kan lave en masse med, og så får man bare en sofakartoffel som helst bare vil ligge og lave ingenting. Alle hunde kan træne weightpull, men der er klart nogle racer som egner sig bedre end andre. Bullracerne og nogle arbejdende molosser er bedre egnet til weightpull end andre racer, men det betyder ikke at andre hunde ikke kan blive gode weightpullers. På Pulldoggies.com har de lavet en fin liste over hvilke racer der er velegnede til weightpull. Hvis du vil have en rigtig arbejdende hund så er det også vigtigt at du kigger på hvilke linier de kommer fra. Der er det vigtigt at du vælger nogle brugslinier og ikke udstillingslinier. Kig efter hvor god drive og arbejdsvilje forældredyrene har, da det svinger meget indenfor de forskellige linier. Der er forskellige brugshundekenneler rundt om i verden, som kun avler på egnede brugshunde. Det giver en langt større chance for at du få en god arbejdshund. Husk at alle hunde er forskellige og har forskellige behov. Det er i høj grad os som ejere, der bliver nødt til at tilpasse os de behov - som den eller de hunde vi har anskaffet os - har.
|