Hjem Vedtægter Medlemskab Regler Træning Kontakt Artikler Galleri Links Sponsors Shows Resultater Forum Pullers
Her er en oversigt over vores træningspladser. Klik på nærmeste afdeling for at se
træningstider, adresser og anden relevant information.
Ønsker du selv at starte en afdeling op i dit nærområde, så hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte os her
Hvornår kan jeg begynde på weightpull?
I teorien kan du begynde at træne weightpull med din hund allerede som hvalp, men det er noget vi i WeightpullDanmark fraråder. Vi har derfor opstillet nogle retningslinjer for hvor ung en hund må være for at træne hos os. Starter man med en hvalp, vil de første mange måneder udelukkende handle om lydighed og seletilvænning, og der er stor chance for at man så bare vil løbe sur i det. Vi råder i stedet til, at man venter med at begynde til hunden er mellem 8 og 12 måneder gammel, for her begynder man at kunne få noget ud af træningen for alvor.
Hunde i alle aldre kan træne weightpull, og også hunde der har overstået deres første ungdom vil kunne få glæde at denne træningsform.
Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af vores anbefalinger for de forskellige grupper.
8 uger – 8 måneder gammel.
Her trænes udelukkende seletilvænning, kontaktøvelser, lydighed samt teknik.
Al led- og muskelbelastende træning er ikke tilladt.
8 måneder - 18 måneder gammel.
Stadig fortsættes træningen som i foregående gruppe, men nu kan træningen suppleres med lettere vægt- og vogntræning,
som forbereder hunden til for eksempel at stille op til konkurrencer.
18 måneder – pensionsalderen.
Når hunden er 1½ år gammel må den begynde at konkurrere, og nu begynder den ”rigtige” træning. Man har nu fået indøvet teknik, lydighed og kommandoer, samt lettere muskeltræning. Hunden er i god form, og ved nøjagtig hvad den skal gøre når du forlanger det.
Det tager sin tid at træne en hund op til at være en dygtig weightpuller, og det kræver at man, populært sagt, ikke prøver at springe over hvor gærdet er lavest. Det er vigtigt at man starter fra bunden af, og får indlært teknik og lydighed før man begynder den tungere træning.
Ovenstående gruppeinddelinger er vejledende, og hver hund vil altid blive vurderet individuelt for at se, hvornår den er klar til at gå videre i sin træning.
copyright 2005-2010 WeightpullDanmark