Hjem  Vedtægter  Medlemskab  Regler  Træning  Kontakt  Artikler  Galleri  Links  Sponsors  Shows  Resultater  Forum  Pullers

 

Vedtægter for WeightpullDanmark

 

§ 1 Navn og hjemsted

Klubbens navn er WeightpullDanmark
Klubben er stiftet den 1. november 2007
Klubben hjemsted er formandens folkeregisteradresse.

§ 2 Formål

Klubbens formål er gennem fællesskab, samvær, aktiviteter og konkurrencer at fremme medlemmernes kendskab og interesse for hundesporten weightpull, og ved på anden måde at virke for fremme af denne sportsgren. Herved er det hensigten, at klubben kan medvirke til at forbedre medlemmernes trivsel og deres lyst til at tage aktivt del i samfundslivet.

§ 3 Medlemmer

Som medlem kan optages enhver, der anmoder om medlemskab, og som kan tilslutte sig klubbens formål, samt ikke har uafviklet gæld til klubben.
Indmeldelse skal ske skriftligt på indmeldelsesblanket, som afleveres til bestyrelsen.
For medlemmer under 18 år skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge.
Ethvert medlem modtager ved indmeldelse en kopi af klubbens gældende vedtægter og accepterer at være underlagt WeightpullDanmark´s til enhver tid gældende regler.
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren med mindst en måneds varsel.

§ 4 Udelukkelse og eksklusion

Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt vedkommendes opførsel strider mod klubbens vedtægter eller andre gældende, offentliggjorte bestemmelser såsom dyreværnsloven, eller hvis medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter.
Såvel i sager om udelukkelse som eksklusion, har medlemmet krav på at blive hørt inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.

§ 5 Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt 1. søndag i november.
Adgang til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved opslag på klubbens forum og hjemmeside, med angivelse af dagsorden.
Alle medlemmer har stemme- og taleret. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Opløsning af foreningen kan kun ske i henhold til § 8.
Forslag, som ønskes behandlet, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Evt. indkomne forslag offentliggøres ved opslag på klubbens forum sammen med dagsorden, senest en uge før generalforsamlingen.
En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning til godkendelse
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse
4. Forelæggelse af bestyrelsens forslag til kontingent
og budget for det kommende år til godkendelse
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af formand
7. Valg af næstformand
8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
9. Eventuelt

§ 6 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes når mindst en femtedel af klubbens stemmeberettigede medlemmer, skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom, med angivelse af det emne som ønskes behandlet.
Generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse.
For så vidt angår indkaldelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser, som for den ordinære generalforsamling.

§ 7 Bestyrelsen

Alle aktive medlemmer er valgbare til bestyrelsen
Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer og minimum 2 og maksimalt 3 yderligere medlemmer, der alle vælges for 1 år ad gangen på den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen skal tilse, at referater og øvrige dokumenter der vedrører klubben, arkiveres på forsvarlig vis.
Klubben tegnes af formanden og i økonomiske anliggender af kassereren. Alle økonomiske dispositioner skal godkendes af det budgetansvarlige bestyrelsesmedlem (kassereren).

§ 8 Klubbens opløsning

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling.
For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages kræves, at mindst 3/4 af de stemmeberettigede stemmer for forslaget.
Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.
Ved opløsning tilfalder foreningens eventuelle formue Dyrenes Beskyttelse i Danmark.


København 1. november 2007

 

copyright 2005-2010 WeightpullDanmark